Hvis du har historien, kan vi hjælpe dig med at fortælle den!
Hvis du ligger inde med en god historie, du gerne vil have fortalt på film / video, hjælper vi dig gerne med at løse denne opgave. Denne type opgave vil typisk bestå af fire forskellige trin, nemlig pre-sales, planlægning, optagelse og redigering af det færdige produkt og forudsætter at kunden har en ide til slutproduktet og kan stille eventuelle medvirkende og film lokationer til rådighed for projektet. Ejerskabet af slutproduktet får kunden, men Home Cinema Productions forbeholder sig retten til at promovere arbejdet på websitet.
PLANLÆGNINGSDAG(E)
Her gennemgås opgaven og planen for det videre arbejde udarbejdes ud fra kundens behov. Typisk vil der være en til tre planlægningsdage i denne type opgave, afhængigt af kundens ønsker. Er der behov for mere end 3 planlægningsdage, anbefaler vi at vælge produktet “Dit Projekt”.
OPTAGEDAG(E)
Her foregår selve optagelserne af de film sekvenser, der senere skal blive til det færdige slutprodukt. Kunden vil typisk kunne gennemse det optagede materiale ved dagens slutning og vælge hvilke optagelser, der skal arbejdes videre med. Typisk vil der være 1 til 8 optagedage i denne type opgave. Er der behov for mere end 8 optagedage, anbefaler vi at vælge produktet “Dit Projekt”.
Vi stiller kamera, lys og lydudstyr til rådighed for projektet. Vi baserer os på professionelt udstyr fra Black Magic Design, Sennheiser, Røde, DJI, Manfrotto, KonovaPhoto og Motion Dogs.
REDIGERINGSDAG(E)
Her samles alle de godkendte optagelser til et færdigt produkt efter kundens ønsker og de aftaler, der er lavet på planlægningsdagen(ene) . Slutproduktet kan leveres i mange forskellige formater og opløsninger lige fra SD til 4.6K. Vi stiller redigeringsudstyr til rådighed for projektet. Typisk vil der være 1 til 3 redigeringsdage i denne type opgave. Er der behov for mere end 3 redigeringsdage, anbefaler vi at vælge produktet “Dit Projekt”.
Vi anvender hovedsagelig Black Magic Designs Resolve Studio til både editering, color grading, mastering og produktion af det færdige produkt og i tilfælde af behov for visuelle effekter m.m. anvender vi Black Magic Designs Fusion 9 Studio.
PRISLISTE 2022
DKK 2.560 per planlægningsdag
DKK 8.260 per optagedag, inkluderer udstyrsleje
DKK 4.260 per redigeringsdag, inkluderer udstyrsleje
Transport afregnes efter statens takster (DKK 3,53 pr. Km)
Der kan forekomme yderligere omkostninger afhængigt af f.eks. musik valg, special effects m.m. Dette klarlægges på planlægningsdagen.
Der faktureres efter hver afsluttet dag. Såfremt kunden ønsker at stoppe projektet, kan dette gøres når det ønskes, dog faktureres alle anvendte dage. Halve dage kan aftales efter behov.